Min DeWalt håndboremaskines batterier er holdt op med at virke og lader sig ikke genopladde.

Nu troede jeg, at jeg skulle ud og investere i nye batterier for anden gang til denne, ellers så udemærkede boremaskine, som har
tjent mig gennem mange år, og en undersøgelse på internettet viste, at jeg skulle forvente at bruge 450 - 500 kr af min surt fortjente
pension, men NEJ....

Batterierne kan åbnes, selv om det er lidt besværligt, hvis man ikke har det rigtige værktøj, og det har jeg ikke. De GALOP-SKRUER
der holder batteri-kassen samlet, er forsynet med en tork-stjerne, og der skal altså bruges en tork-stjerneskruetrækker, men fabrikanten
har været så snu, at han har plantet en stålstift i centrum af stjernen, så der skal specialstork-værktøj til at lukke disse batterier op.

Jeg gjorde så det bedste jeg kunne - batterierne duer jo ikke alligevel, så med en anden stålstift, som jeg kunne slå forsigtigt på
med en hammer, knækkede jeg de små center-stålstifter i skruerne, og derefter var det ingen sag at adskille batterierne.

Sådan ser disse batterier ud:

Det er tydeligt, at disse typer af batterier er specialfremstillet for DeWalt boremaskiner, da formen af halsen indeholder det sidste
af ialt 10 celler af typen NI-MH, hver med 3000 mAH. I højre side af halsen er der en "gevækst" således at dette batteri kun kan
benyttes på en bestemt model af DeWalt's boremaskiner, og batteriet er beregnet til 12 Volt.

Gevæksten ses her til sammenligning med et andet batteri - der er tydeligvis forskel.

På andre batteriet ser denne "gevækst" anderledes ud, og dermed identificerer, hvilken maskine batteriet er beregnet for.
Men lukker man batterierne op, er det de samme celler der danner grundlag for maskinens drift, nemlig Ni-MH celler 3000 mAH.

Her ses 2 af de TORK-skruer, hvor stålstiften i midten er fjernet, ved et let slag med en hammer på et stålsøm, som blev holdt op
mod stiften, og den knækkede af første gang jeg slog på den.

Her ses det (10) ti'ende batteri, der er placeret i "tårnet", og på den anden side af tårnet sidder identifikations-gevæksten.
Batterierne var mærket GOLDEN DRAGON Http://gd-battery.com NI-MH SC 3000 mAh (J)

Den røde ledning, som er påloddet midten af batteripakken og går ind i tårnet, er formodentlig et målepunkt, så boremaskinen
kan finde ud af hvor meget strøm der er tilbage i batteriet, for punktet har ingen forbindelse til ladde-agregatet.

Det viste sig, at et af batterierne havde en dårlig celle - toppen var simpelt hen eksploderet så toppen var flækket - og det var
altså grunden til at dette batteri ikke virkede. En anden grund kunne være, at begge batterier ikke har været meget brugt de 
seneste 2 - 3 år, og derfor måske er blevet forsøgt opladdet, hver gang man skulle bruge boremaskinen i nogle få minutter, MÅSKE...

Nu har jeg tilfældigvis engang været på genbrugspladsen, og der fandt jeg, for flere år siden, en Black & Decker boremaskine med 
batteri til, og som samler af værktøj, kunne jeg ikke lade den ligge. Den kom med hjem, og har ligget i en kasse på værkstedet i nogle år.
Nu blev kassen fundet frem og batteriet taget med ind på laboratorie-bordet for adskillelse.
Det viste sig, at skruerne havde samme lille FIF som på DeWalt-batterierne, og var opbygget på samme måde og med samme størrelse
celletyper 3000 mAh, disse var dog mærked med navnet Panasonic Ni-Cd Battery, Made in Japan, og der var kun 8 celler
i batteriet, der var påskrevet: 9.6 Volt.

Battericellerne blev lige checket, om der var noget strøm på, men nej det var der ikke, vel forståekligt nok, efter flere års henliggen
i en pap-kasse, i et rum uden opvarmning om vinteren.

Nå, en celle blev udtaget, min laboratorie-strømforsyning blev stillet til 3 volt, med strømbegrænsning til 1 Amp. og cellen
fik en lyopladning med det chok det giver, pludselig at få sat spænding til efter længere tid uden at være brugt.

Efter et kvarters tid blev cellen testet, om den kunne holde strøm, og det viste sig, at den slet ikke fejlede noget.
Cellen blev herefter monteret i mit DeWalt-batteri og er det blanke batteri herover.
Godt nok er der ikke en NI-MH-celle men en NI-CD-celle, men ved at læse lidt på nettet, er det mit klare indtryk, at forskelle ikke
er så stor, og at disse celler sagtens kan arbejde i samme batteri - praksis skal vise sig at holde stik, benyttede jeg min
Lab. Strømforsyning til den fortsatte opladning, da jeg ikke mere stolede på DeWalt's laddeagregat, som tydeligvis er beregnet
til langsom opladning, og hvem gider at vente på det ?

16 volt - strømbegrænsning til 2 A, og ladning så det vil noget.

Nu havde jeg jo læst på lektien,  og de såkaldte eksperter er ikke enige m.h.t. hvorledes disse batterier behandles/opladdes.
Nu kender jeg ikke "
charge rate" for disse batterier.
Nogen siger at de skal laddes helt op og helt af, mellem opladningerne, andre siger at dette er helt overflødigt.
Nogen påstår, at de skal opladdes langsomt i op til 10 -12 - 16 timer andre siger, at hvis der står 3000 mAh på batteriet, kan man 
opladde det på en times tid med 3 Amp. men under nøje overvågning, og hvem skal man så tro på ? Een ting er de dog enige om, og 
det er, at bedste  overvågnings-metode er at holde øje med temperaturen under opladningen.
Ved slutningen af laddetiden, stiger temperaturen nogle grader - op til 10 grader er set flere steder på internettet, - men hvis batteriet
begynder at varme, har man med stor sandsynelighed ramt den fulde opladning.

Den næstbedste overvågningsmetode er at holde øje med laddespændingen. Når batteriet er tæt på fuld opladning, falder spændingen
en anelse, ca. 0,005 Volt eller deromkring - ikke meget at holde øje med, men det kan jo selvfølgelig lade sig gøre, med moderne 
microprocessor teknik.

CHARGE RATE er et tal for, hvor hurtigt man kan opladde sådan en celle. Hvis charge rate = C 1, betyder det, at hvis batteriet f. eks. 
er et 3000 mAh, kan det tåle at blive opladdet på en time med 3 Amp. Hvis charge rate = C 2, kan det opladdes med dobbelt strøm i 
en halv time, for fuld opladning, men der skal holdes øje med tingene....

For ret mange år siden - nok 35 - 40 år tilbage - indkøbte jeg et universalt måleinstrument, som nu bare står på hylden og minder
mig om fortidige glæder. Det var et Kyoritsu FETT-VOM, altså et field effekt Volt, Ohm-meter, et meget skattet instrument dengang, 
og da jeg læste om det med temperaturen i disse battericeller, lænede jeg mig tilbage i stolen og mine øjne ramte lige mit gamle 
måleinstrument. I det samme slog det mig, at et tilbehør til dette måleinstrument var en termo-føler med en medfølgende omsætnings-
skala, således at OHM-skalaen kunne omsættes til en temperatur-skala - kunne jeg nu blot lige huske hvor det var at denne temperatur-
probe befandt sig... 

Om ikke også jeg var heldig - øverste skuffe i skrivebordet lå en lille plastikpose med instruktion, probe og omsætnings-tabel. 
Man har vel styr på sine sage....

Nå, proben blev rigget til, og et digital-voltmeter, model FLUKE 8000A blev sat til at måle K-Ohm, og skalaen stabilicerede sig hurtigt
omkring 7,8 K-Ohm - svarende til en lidt høj rum-temperatur på omkring 26 C - absolut ikke ubehageligt. Det er osse alle de apparater
og maskiner, som står og varmer.

Herover ses Mit DeWalt-batteri, Black & Decker-Batteriet, Omsætningsskalaen for temperatur/KOhm, og Termoføleren.

DeWalt-batteriet blev placeret oven på termo-føleren, og nu var det jo så bare at gå og holde øje med FLUKE'n. Hvis den Ohm'ske værdi
begyndte og falde og nærme sig 7 K-Ohm, så skulle batteriet være fuld opladdet.
Der gik da osse små 2 timer, før FLUKE'n indikerede, at der var rigtig gang i ladningen af batteriet, og så skulle det jo afprøves i boremaskinen.

Batteriet blev monteret i DeWalt'en og knappen til start blev trykket, og hele verden synger.... Batteriet virker perfekt....
Den gamle saft og kraft var tilbage i maskinen, der har bygge både garage og udhus.

Det andet batteri blev nu tilslutte Lab. Strømforsyningen på samme måde, og det viste sig at dette batteri, som IKKE kunne opladdes på
DeWalt's batteriladder,  overhovedet ikke fejler noget, og efter samme små 2 timer, viste FLUKE tegn på at ladningen var fuldført, og en
test af batteriet viste, at jeg havde
sparret 4-500 kr. til nye batterier.

Herover ses et hul i batterikassen, som jeg lavede til temperatur-føleren, så den kunne komme ind i kassen.

Hvorfor fortæller jeg nu denne historie ??

Ja, det er jo altid en rar fornemmelse, hvis man kan sparre penge. Det er osse en rar fornemmelse at opdage, at man
har lært noget, selv om man har været på pension i 10 år, og altså stadig kan lære.

Nu er det min ambition, at lave en UNIVERSAL-ladder, automatisk og som selv slår fra når fuld ladning er opnået, med fuld strøm 
og spændingsvariation, lidt ligesom min Lab. strømforsyning, så også de lidt større ting man har i en husholdning, og som af og til 
kræver ens opmærksomhed, når tingene ikke rigtigt vil virke mere.

Forhåbenlig vil disse batterityper ikke blive forældet alt for hurtigt, så ens arbejde viser sig spildt.

OZ6YM, Maj 2014

 

Print til TERMOFØLER i .PDF