Måling af temperatur med Arduino Mega 2560 Pro MINI

En medamatør havde brug for at kunne måle forskellige steder på sit varmeanlæg, de temperaturer,
der bl.a. kaldes FREMLØB og RETURLØB, men også andre steder i varmeanlægget.

Dertil har jeg skrevet et program, som kan lave 8 samtidige målinger med en Mega 2560 Pro MINI,
som faktisk har 16 ANALOGE porte (A0 - A15) at lege med.

Systemet består således af

1: DISPLAY 4 x 20 karakterer, standard:

   Herunder vist med 4 måle-enheder og udskrevet i Celcius og Farenheit.

   

2: I2C-interface for Display: Læs her: https://www.planker.dk/Projects/Arduino/I2C/eksperiment_med_i2c.htm
    LINKET indeholder andre LINKS, hvor man kan download diverse biblioteker til at programmere displayet.

  

3: Mega 2560 Pro Mini: Find den på nettet.

Her ses øverste række konnectorpunkter mærket med A0 til A15 = 16 analoge porter

Nederst til venstre ses Vin, GND og +5 Volt terminalerne, og herefter ses digitale porte. Heraf ses, at port SDA = port 20, og port SCL = port 21 - det er disse der skal forbindes til I2C-interface.

 4: Et antal NTC - 30 K Ohm fra ebay.com

5: Et antal balancemodstande 30 K Ohm  1 %, fra ebay.com

 

Princippet i målingen er denne opsætning af NTC = R-thermister og R-balancemodstanden, og der måles på
Vout.

Vs = Mega'ens 5 volt forsyningsspænding, og modsatte ende er stelforbindelse eller Jordforbindelse.

Et lille DEMO-print blev taget frem af skuffen, og klistret op

 

 

Den færdige konstruktion

Kun den øverste venstre resultat er her målt med NTC-modstanden som ses forbundet med port A0.
De øvrige resultater er testet for at være større end 99.9 eller mindre end 1, og disse skal derfor ikke vises.

Temperaturmåleren vil kun skulle vise resultater mellem 1 og 99.9 grader Celcius

Programmet kan ses her: Temperaturmeasure.txt, og kan omdøbes til .INO og programmere Mega'en med i ARDUINO.IDE.

Palle A. Andersen, November 2019