QRV på 60 meterbåndet

September 2019

Jeg har i et stykke tid haft lidt problemer med at blive hørt på 60 Meterbåndet.

Morgenklubben på "Kulturkanalen" på 80 meterbåndet, som mødes hver morgen på 3.646 Mhz, 
checker dagligt forholdene på 5.343 MHz, og kun sjældent lykkes det for alle at høre hinanden.

Jeg mente at min tråd-dipole burde virke, men der var aldrig nogen der svarede mig, så derfor har
jeg i dag,  september 2019 været ud og efterse den, og ganske rigtigt, så virkede den ikke.

Man kan ikke altid lave trådantenner særligt holdbare, og det er som regel i samlingerne det
går helt galt, og sådan var det også denne gang.

Efter at have renoveret det hele, og hængt den op igen, ser alt ud til at være som det skal.

Min hjemmebyggede SWR-måler viser et rigtigt flot SWR-forhold.

Samtidig ville jeg også lige checke, at SWRmåleren nu også måler nogenlunde rigtigt, og det
gjorde jeg så ved at måle med min VSWR-måler, af DG8SAQ.

Også dette viste et fint resultat, 1:1.1 og under 1:2 over hele båndet, og det kan jo ikke være så galt.

Faktisk står display på min SWR-måler og skifter mellem 1:1.12 og 1:1.11, og ikke fordi det betyder
noget, men det viser alligevel, hvor fint min SWR-måler faktisk virker, og altså med kun 0.02 i
SWR-forskel til VNWA'en.

Nu burde jeg kunne køre på hele båndet uden brug af min radio's indbyggede tuner, og senderen ser
da også ud til at komme af med energien.