Det Sagnomspundne Atlantis - Hvor er det?

Efteråret 2018
Denne artiken opdateres når nye oplysninger forekommer
Senest opdateret:

03. december 2018

 

Platon var den først og måske eneste, der i sin fortælling ”Kritias og Timaios” beskriver Atlantis. Historien er skrevet for 2500 år siden, og mange har siden forsøgt at afkode historien for at finde stedet hvor Atlantis lå. ( Se Platon's historie her (Google oversæt))

Atlantis er gennem tiden blevet ’fundet’ i bl.a. Spanien, England, Caribien og Bolivia, mens andre påstår, det hører hjemme i Antarktis, ude i Atlanterhavet, tæt på Doggerbanke eller et sted i Grækenland, måske som et billede på det sagnomspundne Troja.

Personligt har jeg altid ment, at ”der sjældent går røg uden en brand”, og derfor har jeg da også læst Platon’s beskrivelse i hans noget specielle samtaleform, men gennem tiderne er min overbevisning skiftet fra det ene til det andet og det tredje…

Når man forsøger at finde Atlantis, skal man tænke på, hvordan verden så ud dengang, for de 9.000 år der var gået fra Platon’s beskrivelse og krigen mellem Athen og Atlantis, som jo i virkeligheden er grundlaget for Platon’s fortælling om en verden, der er helt af lave.

Vi må forestille os tiden der for nu 11.500 år siden, under afslutning af den seneste såkaldte 'Younger Dryas' istid, at det var en vandverden, hvor floder som løb ud i Middelhavet sprudlede, og som af og til underlagde sig en by, der sank i havet og forsvandt på grund af de stigende vandstande i havene.

Historiske skrifter har utallige fortællinger om byer, der er forsvundet gennem tiderne, og de bibelske fortællinger om syndfloden, er helt sikkert ligeledes funderet i dette tidspunkt, med ufattelige store oversvømmelser.

Gennem historien er der sket meteornedslag, som har haft eftervirkninger for menneskene, og et meteornedslag kunne starte en lavine af hændelser, som kan have været grundlaget for Atlantis’s undergang, og forårsaget istidens afslutning.

Se en video af forløbet af "The Younger Dryas periode"  og den indflydelse et eksploderet meteor i atmosfæren højt over landet, har haft på Nordamerika.

Isen indeholdt metan, og jo mere metan der slap ud, jo hurtigere smeltede isen, og derfor var det en selvforstærkende mekanisme, der var sat i gang ved afslutningen af istiden.

Hvis man ser på middelhavsområdet, som det tog sig ud for 20.000 år siden, så var indsejlingen til Sortehavet lukke for gennemstrømning, og Middelhavet generelt set en tredjedel mindre end det er i dag, fordi vandet lå kilometer tyk frosset til is ved polerne.

Gibraltar kan have været lukket af, med presset fra Afrika. 

'Google Earth' viser tydeligt hvor istidens kyster var afgrænset til det dybere liggende hav.

Sahare var dengang under istiden, et frodigt grønt landskab, med store skove, søer og et vældigt dyreliv.

Ægyptiske og græske skrifter fortæller om store frodige grønne områder med store søer, som har været fremherskende i områderne, måske gennem mange tusinder af år, og været grundlaget for dannelse af sand fra havdyr, som er det vi ser i Sahara ørkenen i dag.

Efterhånden som isen smeltede ved polerne og i de nordlige områder, har vandet søgt ud i havet og ned til Middelhavsområdet gennem floder og der fået vandstanden til at stige helt utroligt. Verdenshavene steg op til 125 meter over daværende hav niveau. Herakles Søjler ( Gibraltar strædet ) blev gennembrudt fra Atlanterhavet, lige som vandstigningen brød gennem ind til Sortehavet.

 

Afsmeltning af isen udryddede en masse mennesker overalt i det daværende kendte middelhavsområde og kystområderne i og omkring Sortehavet.

Samtidig skal man påtænke, at Afrika stadig er på vej nordpå, og stadig den dag i dag trykker sig op mod Europa og Sydspanien, hvilket giver tumult i geologien. Tænk blot på Etna på Sicilien, der er en af de mest aktive vulkaner i Europa. Dette skyldes sandsynligvis det stadige tryk fra det Afrikanske kontinent op imod Europa.

Af ovenstående billede er det ikke svært at forstille sig, hvad der blev af mennesker i kystområderne, når vandet pludselig og næsten over natten, steg med styrke som en sunami.

Algeriet, Tunesien og Libyens store søer, Lake Sahara, fyldtes til bristepunktet og samledes til én stor sø, og den stadige tilførsel af vand fra de smeltende ismasser i America, Sibirien og det nordlige Skandinavien, som har flydt i store mængder, har været grundlaget for sagnene om den bibelske vandflod. 

Fra GOOGLE EARTH ses, at søerne på et tidspunkt er flyd over, måske ved en naturkatastrofe så som et meteornedslag, og flydt gennem landskabet, og endt i Atlanterhavet, med enorme aflejringer af sediment, de blå områder i billedet herunder.

LÆS HER: Store floder fundet under Sahara

Da landet i Vestafrika var oversvømmet, og det meste af Sahara var et stort hav, var ATLANTIS en selvstændig ø.
(billedet fra WIKIPEDA: Taoudeni basin)

Ved at kigge nærmere på Google Earth ses at, på et tidspunkt må der være sket en katastrofal oversvømmelse af store områder i det Nordvestlige Afrika, som kunne være igangsat af meteornedslaget i Tenoumer krateret, og Lake Sahare er strømmet gennem landskabet sydvest på. 

Utrolige mængder af vand ser ud til at have flydt sydvest på, fra Algeriet, Tunesien og Libyen, ned gennem Mali mod Mauretanien, hvor sporene hele vejen er efterladt som enorme sanddyner med store mængder af skaller fra havdyr, og vandet må have skyllet alt med sig på sin vej ud mod det sydlige Atlanterhav. Også fra Ægypten og sydvest omkring Thad og videre vestpå, har vandet haft sin rute videre mod Atlanterhavet ved det nuværende Afrikas vestkyst.

Et sådan meteornedslag vil have haft enorm indflydelse på hele det afrikanske kontinent.

 

Tenoumer Crateret i Mauritanien (fra WIKIPEDIA)

”Krateret er beliggende i den vestlige Sahara ørken. Det er 1,9 km i diameter, og alderen anslås at være 21.400 ± 9.700 år gammel, idet den placeres i Pleistocene-epoken.

Krateret er synligt på overfladen og er næsten cirkulært. Kraterets kanter stiger op til 110 meter højt over kraterets bund, men denne bund er dækket med ca. 200-300 m tykt lag af sedimenter.

Tenoumer krateret er dannet af gnejs og granit af prækambriske penneplader med et tyndt lag af Pliocene sedimenter (ikke ældre). Krateret menes at være forårsaget af en meteornedslag på grund af stenene, der findes uden for krateret. En vulkansk oprindelse blev en gang teoretiseret på grund af opdagelsen af basalt og rhyodacit uden for kraterbassinet, medens nuværende beviser tydeligt angiver en oprindelse på grund af et meteornedslag.”

51CAA3euBaL.jpg

Tenoumer krateret, Google Earth:  22.55 N – 10.24 V

 

Alene ved udmundingen af denne massive flodbølge, i det sydlige Vestsahara og Mauretanien, har den en bredde af 450 km.

Sandet som er efterladt viser tydelige tegn på tidligere tiders havbund, da det indeholder muslinger og andre skaldyr, der har levet i en sø eller i havet.

Nu nærmer vi os Atlantis.

Af Platons beskrivelse ved vi nogenlunde, hvordan vi skal kunne genkende Atlantis.

Det skal lige bemærkes, at der kun er 200 km til Tenoumer krateret, som ligger nord, nordøst for Richat strukturen som jeg mener, er Atlantis.

Et andet, men meget mindre krater (390 meter), Aouelloul crater, er placeret sydevest for "The Richat structure", afstanden er ca. 150 km.

Endnu et og mindre krater, TEMIMICHAT CRATER (700 meter) er placeret 24° 15’ N, 9° 39’ W, nordøst for  "The Richat structure", afstanden er ca. 393 km, i helt præcis samme retning som Tenoumer krateret.

Platon skriver:

Atlantis skal ligge på en ø, "udenfor Heracles Søjler" ( Gibraltar ).

Den nordlige del af øen består af bjerge, og selve Atlantis hovedstad er opbygget som koncentriske cirkler, med kongen og præsterne placeret i midten. Derefter følger en voldgrav, og yderligere en cirkel der er befolket af kongens soldater, derefter endnu en cirkel med en voldgrav, for at slutte med det omliggende land til den øvrige del af befolkningen. 

"Dybden og bredden og længden af denne grøft var utroligt og gav indtryk af, at et sådant arbejde ud over så mange andre værker næppe kunne have været udført af menneskets hånd." (Fra Platon's beskrivelse)  

Endvidere skal landet have en stor mængde elefanter.

"...og da det (Atlantis) efterfølgende blev sænket af et jordskælv og oversvømmelse, efterlod det en uigennemtrængelig barriere af mudder til sejlere, der sejlede fra derfra til havet." (Citat fra den danske oversættelse.)


Atlantis blev fundet af astronauter.

Vi får nok aldrig at vide, hvordan Atlantis i virkeligheden så ud, men holde os til Platons beskrivelse, og så i øvrigt bruge fantasien på bedste måde. 
En så stor og berømt og grundigt gennemtænkt by, kan ikke forsvinde helt uden at efterlade sig det mindste spor.

Hvis du står på jorden og kigger ud over landskabet, er det ikke sikkert at du vil kunne se tegningen af Atlantis, men hvis du befinder dig højt oppe, måske i et par hundrede km. over jorden, vil du nemt kunne se dette billede, og Astronauter har siden opdagelsen, brugt det som landkending.

Japanske forskere har via satelitbilleder fundet en skjult flod, som har passeret lige forbi Richat strukturen.  Se denne video: https://youtu.be/MNzv9Ex5d68

Find det på Google Earth på positionen: 21°07'37.45"N  11°23'29,14"V, og så zoom ud...

Høje bjerge mod nord, der er gennemskåret af gamle flodlejer og krateret, som i øvrigt passer fuldstændig med Platon’s beskrivelse, med de koncentriske ringe.

Går man tæt på disse bjerge med Google Earth, ses det tydeligt, at erosionen skyldes at vand har flydt i rigelige mængder, og at området har været præget af særdeles aktive vulkaner, lige nordvest for Richat’s ringe.

Det er ikke svært at forestille sig, at en mægtig bølge, der har strømmet gennem landskabet, har fjernet alt hvad der kunne minde om bebyggelse efter den tids standard. Og øen… Ja, det er jo selveste Afrika som kontinent, så historien passer på alle måder.

Størrelsesmæssigt er den yderste kraterring ca. 40 km. i diameter, og den centrale ø i midten er ca. 10 km. i diameter, så byen med soldater har nemt kunne indeholde 50.000 - 100.000 mennesker og de omliggende arealer endnu flere.

Med et blik tilbage på Tenoumer krateret, har italienske geologer tidsat oprindelsen til senest 11.700 år, og hvis det bare er et nogenlunde rigtigt tidspunkt, vil et sådan nedslag, sagtens kunne være årsag til en naturkatastrofe, der har igangsat oversvømmelser af katastrofale dimensioner. Efter 11.700 år, og en enorm flodbølge, kan der ikke være meget tilbage til arkæologernes undersøgelse af Richat/Atlantis

I samme periode for omkring 12.600, er der desuden faldet et meteor/komet i Nordamerika, som har lagt hele Nordamerika og stor områder af Sydamerika øde.

Allersenest er der fundet et krater i nordvest Grønland på 30 km i diameter, som også kan have været dumpet ned indenfor samme tidsperiode. En komet af denne størrelse vil have haft indflydelse på hele den nordlige halvkugle. Den vil have fået havet omkring nedslagstedet til at fordampe, og dannet en enorm sunami, som har bredt sig ned gennem Grønlandshavet og videre ud i Atlanterhavet. Man vil sikkert kunne finde spor efter en sådan sunami så langt sydpå som Antaktis, hvis man leder efter det.

Intet er dog sikkert m.h.t. Atlantis, da Richat krateret kun har været undersøgt af geologer fra bl.a. Canada, som har konstateret, at krateret er opstået på en naturlig måde, for ca. 100 Mill. år siden.

En mægtig boble er presset op af magma fra en Caldera dybt nede i jorden, og efter denne boble har nået en vis højde, er den faldet sammen og har dannet disse koncentriske ringe i landskabet.

Ringene er blevet fyldt med vand fra naturlige floder fra de bagved liggende bjerge, og det har været, som at finde en guldmine for et krigerisk folk, som her har kunnet barrikadere sig, og stå imod ethvert udefra kommende angreb. Desuden har det nok ikke været så nemt at finde, hvis nogen skulle komme i tanke om at ville søge efter Atlantis ad søvejen.

Man kan finde utalige myter om Atlantis. Der findes et træ i Marocco, der hedder: "Moroccan Atlantic cedar". Se det her på WIKIMEDIOA.

Den tids korttegnere havde deres oplysninger fra andre kort, og det er jo set af sådanne kort, at mange af disse har aftegninger, som langt fra er præcise, men dog giver fingerpeg af, hvordan man opfattede verden på tegnerens tid.
Platons beskrivelse af Atlantis som en ø, kan sagtens være forstået på den måde, selv om øen er det afrikanske fastland, og hvis man er ankommet til Atlantis ad søvejen.

Landskabet har været frodigt, og der har sikkert været en vandvej ud til Atlanterhavet, som atlantikerne har kunnet besejle, og et mægtigt folk kan have haft havnebyer langs Atlanterhavets kyster. Herfra har de kunnet sejle og trænge ind i Middelhavet og underlægge sig kystbyerne der, og desuden opnå at blive beskrevet i Ægypten, som skal være stedet, hvorfra Platon har sin beskrivelse.

Ingen kender de oprindelige landskaber fra den tid. Der kan for mange tusind år siden, under den store istid, været dannet enorme søer i Sahara, hvor det marine dyreliv har efterladt sandet, som i dag præger landskabet. Vestafrika kan have været et ørige, beboet af mange mennesker.
Siden hen har Sahara mistet sine søer, og på grund af Afrikas bevægelse mod Europa, har landhævninger ændret det til et udtørret ørkenlandskab, selv om havenes vandstand lå 125 meter lavere.

Arkæologer har altså endnu ikke besøgt Richat området, som med sin beliggenhed, er udsat for krigsherrer og banditter, og derfor er det for farligt for arkæologerne, at rejse derind. Det skal nu nok komme en dag, og det bliver spændende, hvis de kan finde spor efter en utrolig berømt civilisation på stedet.

Herunder ses et udpluk af den berømte tyrkiske general Piri Reis's Kort fra 1513, som Columbus bl. andre kort, havde med på sin rejse, da han opdagede Amerika.

Heraf ses øverst til højre den Iberiske halvø, Gibraltar strædet, og den afrikanske vestkyst. Det er tydeligt, at netop området jeg her taler om, Mali og Mauritanien, viser dybe floder, som går langt ind i landet, og som endvidere har afbildninger af elefanter, nævnt i Platon’s beskrivelser af Atlantis.

Peri Riis Map1.png

Piri Reis har gjort notater på kortet, som siges at fortælle, at kortet er afskrift af andre kort, som er så langt tilbage som fra 400 år før vor tidsregning, og altså på Alexander den Store’s tid, og som blandt andet vise Sydpolarlandet, som dog ikke vises på dette udsnit. 

Kortet herunder er et udsnit af Juan De La Rosa's verdenskort fra år 1500, og her ses, at man kendte til området omkring det store flodudløb til Atlanterhavet, og at vandet kom fra store søer dybt inde i det Afrikanske højland

( Se andre kort  her)

 

Johh.. Folk dengang vidste mere end vi i dag tror.

Se… nu kender du min forståelse af, ”Hvor er Atlantis”.

Palle A. Andersen, Efteråret 2018, efter idéer fra YOUTUBE, se herunder...

Hvis du vil vide mere....

Opdagerens besøg ved Atlantis eller Richet Krater:

                               https://www.youtube.com/watch?v=86Z-Ej_Ysu4